BloggfŠrslur mßna­arins, j˙lÝ 2006

Varhugaver­ tilraunastarfsemi rÝkisstjˇrnarinnar

Eitt af fyrstu verkum nřs heilbrig­isrß­herra var a­ koma ß tv÷f÷ldu kerfi Ý heilbrig­is■jˇnustunni, eitt fyrir efnameiri og anna­ fyrir efnaminni. Ůegar hjartalŠknar s÷g­u sig frß samningi vi­ Tryggingastofnun rÝkisins brßst heilbrig­isrß­herra vi­ me­ ■vÝ a­ setja ß fˇt afar sÚrkennilega ˙tgßfu af tilvÝsankerfi sem bitnar helst ß sj˙klingum og skattgrei­endum.

SamkvŠmt kerfinu getur sj˙klingur eing÷ngu fengi­ ni­urgrei­slu rÝkisins ß heilbrig­is■jˇnustu hjartalŠkna leiti hann til heilsugŠslulŠknis ß­ur en hann fer til hjartalŠknis. ËlÝkt ÷­rum hugmyndum sem hafa heyrst Ý gegnum ßrin um tilvÝsanakerfi er hÚr um a­ rŠ­a samningslausa lŠkna sem munu b˙a vi­ frjßlsa gjaldskrß. Ůetta nřja fyrirkomulag rÝkisstjˇrnarflokkanna Ý heilbrig­ismßlum hefur ■vÝ marga galla.
Sj˙klingum mismuna­ eftir efnahag
═ fyrsta lagi mismunar ■etta kerfi sj˙klingum eftir efnahag og sker­ir a­gengi ■eirra a­ nau­synlegri ■jˇnustu hjartalŠkna. Efnameiri sj˙klingar geta n˙ fari­ beint til hjartalŠknis og fengi­ ■jˇnustu strax me­ ■vÝ a­ grei­a sjßlfir fyrir hana fullu ver­i. Ůar sem hjartalŠknar eru samningslausir hafa ■eir frjßlsa gjaldskrß og geta ■vÝ rukka­ ■a­ ver­ sem ■eir kjˇsa. ŮvÝ er ekkert sem kemur Ý veg fyrir a­ efnameiri sj˙klingar geti veri­ teknir fram fyrir Ý r÷­inni ß kostna­ hinna efnaminni.

S÷mulei­is er hŠtta ß svipu­ sta­a skapist og rÝkir um tannlŠkna■jˇnustu. Ůar h÷fum vi­ tvenns konar gjaldskrßr, annars vegar svokalla­a rß­herragjaldskrß sem er s˙ ni­urgrei­sla sem rß­herra er tilb˙inn a­ veita Ý mßlaflokkinn, og hins vegar hin raunverulega gjaldskrß, sem lŠknirinn rukkar eftir. Mismuninn, sem getur aukist me­ tÝmanum, grei­a sÝ­an sj˙klingar.
Aukinn kostna­ur og ˇhagrŠ­i fyrir sj˙klinga
═ ÷­ru lagi eykur ■etta nřja fyrirkomulag kostna­ og ˇhagrŠ­i fyrir ■orra sj˙klinga og sÚrstaklega ■ß efnaminni. Almenningur ■arf a­ fara fyrst til heilsugŠslulŠknis til a­ fß tilvÝsun ß hjartalŠkni, sÝ­an til hjartalŠknisins og loks til Tryggingastofnunar rÝkisins til a­ fß hlut rÝkisins greiddan.

Hefji sj˙klingur lei­angur sinn hjß ÷­rum sÚrfrŠ­ilŠkni ver­ur hann a­ fara ß fjˇra sta­i ■ar sem a­rir sÚrfrŠ­ilŠknar en heimilislŠknar mega ekki vÝsa sÝnum sj˙klingum ß hjartalŠkni. Hinum efnameiri nŠgir aftur ß mˇti a­ fara ß einn sta­. Fyrir einstakling sem ekki eiga bÝl getur ■etta ■řtt a­ taka ■arf sex til ßtta leigubÝla til a­ fß nau­synlega heilbrig­is■jˇnustu og ni­urgrei­slu. Ůa­ ■arf ekki a­ hugsa slÝkt fer­lag miki­ til ■ess a­ ßtta sig ß ˇtr˙legum ˇ■Šgingum og ˇnau­synlegum kostna­i sem fylgir ■essu fyrirkomulagi.
Heildarkostna­ur hins opinbera eykst
═ ■ri­ja lagi mß Štla a­ kerfi­ ver­i mun stjˇrnlausara ß­ur og heildarkostna­ur hins opinbera mun vafalÝti­ aukast.. ┴ me­an stu­st var vi­ samningalei­ina gat rß­herra ßkve­i­ ■ß heildarupphŠ­ sem ßtti a­ fara Ý ni­urgrei­slu ■jˇnustunnar. Afslßttarkj÷r myndu­ust sÝ­an ■egar b˙i­ var a­ veita ßkve­i­ miki­ af ■jˇnustunni.

Eftirspurn eftir hjartalŠknum er vitaskuld ˇbreytt ■rßtt fyrir nřtt kerfi heilbrig­isrß­herrans og ni­ursta­an s˙ a­ rÝki­ grei­ir sinn hlut fyrir ■ß ■jˇnustu sem hjartasj˙klingar leita sÚr, svo fremi sem ■eir fßi tilvÝsun frß heilsugŠslunni. HeildarupphŠ­in ß ßrinu getur ■vÝ or­i­ t÷luvert hŠrri fyrir hi­ opinbera en sß kostna­ur sem fylgt hef­i samningalei­inni.

Ůetta nřja kerfi mun tvÝmŠlalaust auka kostna­ og tvÝtekningu Ý kerfinu. ┴kve­nar rannsˇknir og hluti vi­tala ver­a n˙ framkvŠmdar fyrst hjß heilsugŠslulŠknum og svo aftur hjß hjartalŠknum ■egar ■anga­ er komi­.
A­eins heilsugŠslulŠknar mega vÝsa til hjartalŠkna
═ fjˇr­a lagi er einungis gert rß­ fyrir a­ heilsugŠslulŠknir geti vÝsa­ ß hjartalŠkna. Hins vegar eru fj÷lmargir a­rir sÚrfrŠ­ilŠknar sem hafa getu, ■ekkingu og ■÷rf til a­ vÝsa sj˙klingum til hjartalŠknis, t.d. lungna-, tauga-, ÷ldrunar-, lyf- og svŠfingalŠknar. Forsvarsma­ur LŠknafÚlags ReykjavÝkur hefur bent ß a­ me­ ■vÝ a­ takmarka rÚtt lŠkna til a­ vÝsa sj˙klingum til hjartalŠkna sÚ veri­ veri­ a­ sker­a hluta af lŠkningaleyfi sÚrfrŠ­ilŠkna.

Jafnframt er ekki gert rß­ fyrir neinu samningssambandi milli lŠknanna og hins opinbera og ■vÝ eru řmsar samningsskyldur lŠkna gagnvart hinu opinbera ekki fyrir hendi. Samningsbundinn lŠknir getur t.d. ekki rukka­ sj˙kling um hva­a upphŠ­ sem er eigi ni­urgrei­sla hins opinbera a­ vera fyrir hendi. Samningslaus lŠknir getur hins vegar gert ■a­. Samningsbundinn lŠknir hefur s÷mulei­is veri­ bundinn ßkve­num kr÷fum um eftirlit og upplřsingagj÷f til Tryggingastofnunar, ßsamt ÷­rum skyldum.
Einnig er vert a­ benda ß a­ ■etta kerfi mun draga ˙r samningshvatanum. SÝ­an kerfi­ var sett ß fˇt hefur enginn samningafundur veri­ haldinn ß milli hjartalŠkna og samninganefndar heilbrig­isrß­uneytisins.
Varhugavert fordŠmi
Einna varhugaver­ast er ■ˇ a­ ■etta fyrirkomulag mun skapa fordŠmi fyrir a­rar sÚrfrŠ­istÚttir. HjartalŠknar voru samningsbundnir ■egar rÝkjandi ßstand skapa­ist en kusu a­ segja sig frß ■eim samningi. Me­ ■vÝ a­ festa ■etta kerfi Ý sessi er veri­ a­ bjˇ­a ■eirri hŠttu heim a­ a­rar sÚrfrŠ­ilŠknastÚttir fari s÷mu lei­ ■egar ■eirra einingamarki er nß­ Ý haust.
Ni­ursta­an ver­ur ■ß dřrara kerfi og fj÷ldi sÚrfrŠ­ilŠkna sem hafa engar samningskyldur gagnvart hinu opinbera og ver­a me­ frjßlsa gjaldskrß me­ ■eim aflei­ingum a­ hŠgt er a­ rukka­ hva­a ver­ sem er og ■ar af lei­andi ■jˇna­ sj˙klingum Ý samrŠmi vi­ efnahag.
A­rar lei­ir fŠrar
SÚrfrŠ­ilŠknar hafa ß­ur sagt sig af samningi vi­ Tryggingastofnun. SlÝkum deilum hefur hins vegar ŠtÝ­ loki­ me­ samningum og hefur grei­slurÚttur almennings sÝ­an veri­ trygg­ur me­ regluger­ rß­herra. Ůa­ er ˇskiljanlegt a­ nřr heilbrig­isrß­herra skuli ekki reyna samningslei­ina til ■rautar eins og fyrirrennarar hans hafa allir gert. ═ sta­ ■ess ßkve­a rÝkisstjˇrnarflokkarnir a­ fara Ý vanhugsa­a tilraunastarfsemi me­ almannatryggingakerfi­ sem getur haft mj÷g alvarlegar aflei­ingar Ý f÷r me­ sÚr og erfitt getur reynst a­ sn˙a vi­.

Forsvarsmenn sj˙klinga hjß Hjartaheillum, landssamt÷kum hjartasj˙klinga, og S═BS, ßsamt FÚlagi eldri borgara Ý ReykjavÝk og formanni fÚlags Ýslenskra hj˙krunarfrŠ­inga, hafa allir tali­ a­ ■etta nřja fyrirkomulag rÝkisstjˇrnarflokkanna lei­i til tv÷falds kerfis Ý heilbrig­iskerfinu sem mismuni eftir efnahag.

RÝkisstjˇrnin er me­ ■essu a­ festa Ý sessi kerfi sem mismunar almenningi og eykur heildarkostna­inn fyrir hi­ opinbera og ■ß sem ■urfa ß ■jˇnustunni a­ halda.

RÝkisstjˇrnin heldur uppi hßu matvŠlaver­i

RÝkisstjˇrnarflokkarnir hafa aldrei haft ßhuga ß ■vÝ a­ lŠkka matvŠlaver­ ß ═slandi. Samfylkingin hefur Ýtreka­ flutt till÷gur ß Al■ingi sem lŠkka matarkostna­ sem skilar sÚr beint Ý vasa almennings svo um munar. Ůingmenn SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokksins hafa hins vegar alltaf fellt ■essar till÷gur.

Margar nefndir hafa veri­ skipa­ar og fj÷lmargar till÷gur liggja fyrir. Ůa­ vantar ekki till÷gurnar en ■a­ vantar pˇlitÝskan vilja til a­ framkvŠma ■Šr till÷gur. Og n˙na hefur enn ein nefndin skila­ af sÚr, ■ar sem HallgrÝmur Snorrason hagstofustjˇri sřnir ß greinargˇ­an hßtt hversu kostna­arsamt ■etta kerfi er fyrir fˇlki­ Ý landinu.

Brřnt hagsmunamßl fyrir almenning Ý landinu
MatvŠlaver­ ß ═slandi er um 50% hŠrra en hjß ESB-l÷ndunum. Einungis tv÷ EvrˇpurÝki hafa hŠrri vir­isaukaskatt ß matvŠli en ═sland og sum ■eirra hafa engan vir­isaukaskatt ß matvŠlum. Tolla- og v÷rugjaldakerfi rÝkisstjˇrnarinnar er me­ ■vÝ dřrasta Ý heimi og takmarkanir ß innflutningi eru miklar.

RÝkisstjˇrnarflokkarnir hafa tafi­ ■etta brřna hagsmunamßl Ý marga ßratugi en eins og Ý ÷­rum mßlaflokkum munu ■eir spila einhverju ˙t korteri fyrir kosningar til a­ stinga d˙su upp Ý kjˇsendur.
Eitt hŠsta matvŠlaver­ Ý heimi
N˙verandi rÝkisstjˇrn lŠtur Ýslenskar fj÷lskyldur grei­a eitt hŠsta matvŠlaver­ Ý heimi. HvenŠr er fˇlki nˇg bo­i­? Almenningur ß ekki a­ sŠtta sig vi­ ■essa kjarasker­ingu rÝkisstjˇrnarinnar. Af hverju sŠttir sÚrhver Ýslensk fj÷lskylda sig vi­ ■a­ a­ grei­a tugi ■˙sunda ß mßnu­i meira fyrir matvŠli en h˙n ■yrfti?

┌rrŠ­in til a­ lŠkka matvŠlaver­ hafa lengi veri­ ljˇs. Ůa­ ■arf a­ fella ni­ur v÷rugj÷ld og tolla, lŠkka matarskattinn, auka samkeppniseftirlit og draga ˙r innflutningsh÷mlum. Ůessar lei­ir vill rÝkisstjˇrn ekki fara heldur veltir h˙n kostna­inum yfir ß almenning Ý landinu.

═ ■essu mßli ■arf pˇlitÝska forystu og pˇlitÝskt hugrekki. Samfylkingin er rei­ub˙inn til a­ gera ■a­ sem ■arf til a­ lŠkka matarver­ og bŠta me­ ■vÝ kj÷r landsmanna.

RÝkisstjˇrnin svÝkur landsbygg­ina

PˇlitÝsk umrŠ­a snřst oft um landsbygg­ina annars vegar og h÷fu­borgarsvŠ­i­ hins vegar. Ůa­ vŠri miki­ framfararskref ef hŠgt vŠri a­ tala um landi­ sem eina heild og hŠtta a­ egna ■essum svŠ­um saman gegn hvoru ÷­ru eins og oft vill ver­a Ý dŠgur■rasinu.

Fˇlk ˙t ß landsbygg­inni ß a­ hafa s÷mu tŠkifŠri og fˇlk ß h÷fu­borgarsvŠ­inu og ÷fugt. Vi­ eigum a­ skapa samfÚlag ■ar sem val og fj÷lbreytileiki Ý b˙setu er trygg­ur. Stjˇrnmßlamenn eiga a­ skapa ■annig umhverfi a­ e­lilegt atvinnulÝf geti ■rifist ˙t um allt land. ╔g vil halda ÷llu landinu Ý bygg­ og vil a­ fˇlk geti b˙i­ ßfram Ý sÝnum bŠjarfÚl÷gum og noti­ fj÷lbreytilegs mannlÝfs og menningar.

J÷fnum tŠkifŠri til menntunar ˙t ß landi
Ůa­ er ekki veri­ a­ bi­ja um forrÚttindi fyrir landsbygg­arfˇlk heldur s÷mu rÚttindi og a­rir hafa. Ůa­ er veri­ a­ bi­ja um a­ jafna lÝfskj÷rin Ý ■essu landi okkar sem svo sannarlega ■÷rf er ß. LÝtum t.d. ß menntamßl sem eru ßn ef besta bygg­astefna sem v÷l er ß. Fˇlk utan h÷fu­borgarsvŠ­isins hefur ekki s÷mu m÷guleika og ReykvÝkingar ß menntun. Og ■a­ sem meira er a­ fj÷lskyldur ■urfa a­ grei­a mun hŠrra ver­ fyrir nßm barna sinna en fj÷lskyldur ß h÷fu­borgarsvŠ­inu.

Ein af opinberum a­ger­um sem hŠgt vŠri a­ rß­ast Ý er a­ jafna nßmskostna­ ß milli fˇlks sem břr ß landsbygg­inni og fˇlks sem břr ß h÷fu­borgarsvŠ­inu. Vi­ eigum s÷mulei­is a­ tryggja frekari valm÷guleika ß framhaldskˇla- og hßskˇlamenntun ˙t ß landi.

Enn ß landsbygg­in a­ blŠ­a
En lÝti­ bˇlar ß raunverulegri bygg­astefnu. ┴ me­an slÝkt situr ß hakanum hjß rÝkisstjˇrninni heyrum vi­ af fyrirŠtlunum um a­ fresta, enn ß nř, ˙rbˇtum Ý samg÷ngumßlum landsbygg­arinnar. ┌rbˇtum sem er b˙i­ er a­ marglofa. Og margsvÝkja.

Fyrirhuga­ar vegabŠtur ˙ti ß landi eru hvorki ors÷k ver­bˇlgunnar nÚ munu ■Šr auka hana. Ůa­ eru a­rar a­ger­ir og a­ger­arleysi rÝkisstjˇrnarinnar sem eru ors÷k ver­bˇlgunnar sem n˙verandi forsŠtisrß­herra ber mesta ßbyrg­ ■ar ß.

Nřr ver­bˇlguskattur rÝkisstjˇrnarinnar
RÝkisstjˇrnin hefur innleitt nřjan ver­bˇlguskatt sem Ýslenska ■jˇ­in grei­ir n˙. Ůessi ver­bˇlguskattur rÝkisstjˇrnarinnar er ein mesta kjarasker­ing sem ■essi rÝkisstjˇrn hefur nß­ Ý gegn gagnvart almenningi.

RÝkistjˇrnin eru gjald■rota Ý bygg­amßlum. Ůa­ ■arf nřja hugsun og nřtt fˇlk vi­ stjˇrnv÷linn til a­ hŠgt sÚ a­ gera ■a­ sem ■arf.

Hin langveika rÝkisstjˇrn

Stundum getur ma­ur fur­a­ sig ß stjˇrnmßlam÷nnum og ßkv÷r­unum ■eirra. Ein af ■essum fur­ulegu ßkv÷r­unum rÝkisstjˇrnarflokkanna snertir langveik b÷rn. Au­vita­ eiga mßlefni langveikra barna a­ vera Ý forgangi. Ůa­ segir sig bara sjßlft. En ■a­ er eins og s˙ hugsun sÚ ekki til sta­ar hjß SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokknum.
Sum b÷rn fß styrk en ÷nnur ekki
N˙veri­ fÚkk rÝkisstjˇrnin sam■ykkt frumvarp sem mismunar fj÷lskyldum langveikra barna grˇflega. Foreldrar langveikra barna sem fengu greiningu fyrir sÝ­ustu ßramˇt fß engar grei­slur samkvŠmt nřju l÷gunum. S÷mulei­is eru ■Šr grei­slur sem ■ˇ fengust sam■ykktar ßfangaskiptar langt fram Ý tÝmann Ý sta­ ■ess a­ lßta ■Šr komast til framkvŠmda strax. ═ ■ri­ja lagi eru grei­slurnar sjßlfar skammarlega lßgar en ■Šr eru lŠgri en atvinnuleysibŠtur.
Till÷gur Samfylkingarinnar felldar
RÝkisstjˇrnarflokkarnir felldu till÷gur Samfylkingarinnar um a­ grei­slurnar yr­u 80% af launum vi­komandi eins og finna mß Ý fŠ­ingarorlofskerfinu. NŠr hef­i veri­ a­ fara ■ß lei­, sem er Ý anda grei­slna sem greiddar eru Ý fŠ­ingarorlofi.-Ůessar sjßlfs÷g­u breytingar sem Samfylkingin lag­i til voru allar felldar af ■ingm÷nnum SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokks. Ůessar breytingar voru Ý sjßlfu sÚr ekki kostna­arsamar og Šttu a­ vera fullkomlega e­lilegar Ý hugum allra. ŮvÝ mi­ur vir­ist ■a­ ■ˇ ekki vera svo.

Don┤t cry for me Argentina

Fyrir stuttu skrapp Úg ß h÷rkuleik ß HM. Um var a­ rŠ­a leik Ůřsklands og ArgentÝnu sem haldinn var Ý BerlÝn. Ůa­ var Ý raun ekki hŠgt a­ Ýmynda sÚr betri leik og fyrir keppnina hef­i Úg ve­ja­ ß a­ ■essi tv÷ li­ myndu keppa um titilinn. BerlÝn skarta­i sÝnu fegursta ■ennan dag og mikil stemmning var Ý borginni.
Ůri­jungur Ýslensku ■jˇ­arinnar
Ůegar komi­ var ß v÷llinn i­a­i allt af lÝfi en fyrir utan v÷llinn var sannkalla­ur ■jˇ­hßtÝ­arbragur. Fj÷lm÷rg s÷lutj÷ld voru ßsamt veitingast÷­um og fˇlk lß Ý grasinu og haf­i ■a­ gott. Inn ß sjßlfum leikvanginum n÷tra­i allt andr˙mlofti­. 72.000 manns voru ß vellinum en ■a­ er eins og ■ri­jungurinn af Ýslensku ■jˇ­inni. ┴ me­an voru 720.000 manns vi­ Brandenburg-hli­i­ Ý mi­borg BerlÝnar en ■a­ er r˙mlega tv÷faldur fj÷ldi Ýslensku ■jˇ­arinnar. Vi­ ■etta s÷gufrŠga hli­ horf­i Úg sÝ­an ß hina leikina sem voru ■essa helgi Ý ■vÝ vinalegu fj÷lmenningarsamfÚlagi sem ■arna var.
Leikurinn Ý BerlÝn var hins vegar gˇ­ur og enda­i hann Ý vÝtaspyrnukeppni sem Ůjˇ­verjarnir unnu, sem var sÚrstaklega ßnŠgjulegt. ═ lestinni heim sungu Ůjˇ­verjarnir hßst÷fum " Don┤t cry for me Argentina " vi­ lÝtinn f÷gnu­ ■eirra ArgentÝnub˙a sem ■ar voru.

Lei­ir til a­ lŠkka lyfjaver­

Reglulega fer umrŠ­an um hßtt lyfjaver­ ß ═slandi ß flug og n˙ fer h˙n fram Ý Kastljˇsi Sjˇnvarpsins. Au­vita­ ■urfum vi­ a­ beita ÷llum tiltŠkum lei­um til a­ lŠkka lyfjaver­ en satt best a­ segja ver­ Úg a­ vi­urkenna a­ Úg er ekki mj÷g spenntur fyrir endurvakningu ß Lyfjaverslun rÝkisins eins og heyrst hefur Ý umrŠ­unni. ╔g tel a­rar lei­ir vera m÷gulegar til a­ lŠkka lyfjaver­ ß ═slandi.
LandfrŠ­ilega skipting ß lyfjamarka­inum
╔g hef ß­ur bent ß ■essum vef ß sÚrkennilega skiptingu lyfs÷luke­ja ß lyfjamarka­inum. ═ ■eirri grein hvatti Úg Samkeppniseftirliti­ til a­ rannsaka smßs÷lumarka­inn en tvŠr lyfs÷luke­jur hafa allt a­ 85% af smßs÷lumarka­inum (sjß http://www.agustolafur.is/default.asp?news_id=6269).

Ůar kom m.a. fram a­ annar lyfjarisinn rekur ÷ll apˇtekin ß Vestfj÷r­um, ß Nor­vesturlandi og ß Austurlandi. Hinn risinn rekur hins vegar nßnast ÷ll apˇtekin ß Su­urlandi og vi­ Eyjafj÷r­inn. FramkvŠmdastjˇri annars fyrirtŠkisins hefur sagt a­ hÚr sÚ um a­ rŠ­a algj÷ra tilviljun.

Lyfjamarka­urinn veltir millj÷r­um krˇna ßrlega en ■a­ er tali­ a­ ═slendingar kaupi lyf fyrir um 15 milljar­a krˇna. ١tt a­ lÝtill fj÷ldi ■ßttakenda ß marka­i ■urfi ekki endilega a­ ■ř­a minni samkeppni ■ß hefur sam■j÷ppun ß ■essum marka­i veri­ grÝ­arlega mikil sÝ­an lyfsalan var gefin frjßls ßri­ 1996. HÚr eru miklir hagsmunir Ý h˙fi fyrir almenning og ■a­ ■arf ■vÝ a­ vera fyrir ofan allan vafa a­ virk samkeppni rÝki ß ■essum marka­i eins og l÷g gera kr÷fu um. Me­ ■vÝ a­ stu­la a­ aukinni samkeppni ß smßs÷lumarka­i lyfja Štti lyfjaver­ a­ nßst ni­ur.

Fj÷lga samheitalyfjum og samhli­a innflutning ß lyfjum
En ■a­ eru til fleiri lei­ir til a­ lŠkka lyfjaver­. Ein ■essara lei­a er a­ auka vŠgi samheitalyfja og samhli­a innfluttra lyfja. Hlutfall samheitalyfja af heildarmarka­inum ═slandi er minna en ß hinum Nor­url÷ndunum og ■au eru dřrari hÚrlendis en ■ar. Samhli­a innflutningur lyfja byggist ß flutningi s÷mu lyfja og eru fyrir ß marka­inum en frß ˇdřrari marka­ssvŠ­um. Eins og oft ß­ur er ■a­ Evrˇpul÷ggj÷fin gˇ­a sem gerir ■etta kleift. Hins vegar hefur slÝkur innflutningur ekki veri­ Ý eins miklum mŠli og vonir stˇ­u til ■egar lyfjal÷gunum var breytt sÝ­ast fyrir nokkrum misserum.
Einfalda regluverk og draga ˙r řmsum kr÷fum
Einnig mŠtti ßn efa einfalda regluverki­ Ý kringum lyf, t.d. skrßningarreglur ■eirra, og reyna a­ lŠkka skrßningarkostna­ ■eirra. Ůß mŠtti sko­a hvort ekki vŠri hŠgt a­ aflÚtta kv÷­inni um Ýslenskar merkingar sÚu lyfin me­h÷ndlu­ af heilbrig­isstarfsm÷nnum inn ß stofnunum. SÝ­an Štti a­ endursko­a hinar řmsu ˇ■arfa kr÷fur sem eru lag­ar ß lyfsala en t.d. ■urfa ŠtÝ­ tveir lyfasalar a­ starfa Ý sama apˇtekinu
Afnema vaskinn?
Alltaf er hŠgt a­ bŠta klÝnÝskar lei­beiningar Ý lyfjamßlum og gefa Štti Ý Š meiri mŠli ˙t lyfjalista og hafa virkt eftirlit me­ lyfjaßvÝsun lŠkna. Grei­slu■ßttt÷kukerfi rÝkisins Štti svo sannarlega a­ koma til sko­unar ■egar kemur a­ lei­um til a­ lŠkka lyfjaver­. Sums sta­ar eru enginn vir­isaukaskattur ß lyfjum, s.s. Ý SvÝ■jˇ­, og rÝkisvaldi­ Štti a­ Ýhuga ■ß lei­ sÚ ■vÝ alvara me­ ■vÝ a­ lŠkka lyfjaver­.
Ni­urgrei­a sßlfrŠ­i■jˇnustu
A­ lokum mß nefna enn eina lei­in til a­ nß ni­ur lyfjakostna­i landans en ■a­ er a­ hefja ni­urgrei­slu ß ■jˇnustu sßlfrŠ­inga. SlÝkt myndi ßn efa draga ˙r notkun ß dřrum ■unglyndislyfjum en notkun ═slendinga ß slÝkum lyfjum hefur aukist miki­ undanfarin ßr. Samhli­a slÝkri ni­urgrei­slu ß a­ auka ßherslu ß i­ju■jßlfun og hreyfingu til a­ sporna gegn lyfjanotkun. Ůetta ß ekki sÝst vi­ eldri borgara sem eru stˇr notendahˇpur ß lyfjum.
Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ řmsar lei­ir eru fŠrar til a­ nß ni­ur lyfjaver­i ß ═slandi ßn ■ess a­ hafinn ver­i rÝkisrekstur ß lyfjamarka­inum.

Höfundur

Ágúst Ólafur Ágústsson
Ágúst Ólafur Ágústsson

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (20.10.): 0
  • Sl. sˇlarhring: 2
  • Sl. viku: 6
  • Frß upphafi: 142586

Anna­

  • Innlit Ý dag: 0
  • Innlit sl. viku: 6
  • Gestir Ý dag: 0
  • IP-t÷lur Ý dag: 0

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Okt. 2017
S M Ů M F F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        
Leita Ý frÚttum mbl.is

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband